| | 
Du kan snart begynde at føle det som om at din baby øver kampsport, på grund af de flagrende bevægelser og fuldgyldige spark og puf. Du vil også kunne opdage et mønster i babyens aktivitet, efterhånden som du kommer til at kende den bedre.
Dig Du føler dig sikkert tem- melig godt tilpas i disse dage. Du er endnu ikke for stor, og de sædvanlige ube- hageligheder som er til stede tidlig i graviditeten er for det meste væk.
Hvis du føler dig godt tilpas, så slap af og nyd det mens du kan - den tredje trimester periode kan give dig nye og andre klagepunkter. Dermed er ikke sagt at du ikke kan have mindre småting som kan irritere dig en smule. For eksempel kan den øgede olieproduktion udvikle eller forværre acne. Hvis det er tilfældet, så vær omhyggelig med at vaske dig godt med en mild sæbe, eller brug rensecreme to gange om dagen, og sørg for at den fugtighedscreme eller make-up du bruger, er olie-fri. Du må ikke tage acne medicin – da det kan være farligt under graviditeten – rådfør dig med din læge om hvilke produkter du må gøre brug af.
| |
|  |
| |
|
|
|  | | Din baby optager små mængder sukker gennem slugt fostervand |
|  |
| Fosterudvikling - uge for uge |
Uge Enogtyve: Begynder at optage næring
Du er nu i den 21. uge. (fosterets alder: 19 uger)
- Længden måles nu fra isse til hæl.
- Fosteret er nu vokset til at være 27 cm. lang og har en vægt på ca. 360 gram.
- Det har nu støt taget på i vægt, og fedt er tilføjet kroppen.
- Knoglemarv er begyndt at danne blodceller.
- Dets tyndtarmen er begyndt at absorbere sukker.
 Din babys knoglemarv er begyndt at producere blodceller, en proces der indtil nu er blevet udført af leveren og milten. Din baby har stort set fået tilført næring gennem moderkagen, men nu vil din baby begynde at absorbere (optage) små mængder sukker gennem slugt fostervand.
Baseret på størrelsen af babys hoved, hvilket er omkring 5 cm., kan terminen (datoen for fødslen) nu bestemmes med en nøjagtighed indenfor en uge. Fosteret er støt blevet ”fedtet til” med en hvidlig pels af et glat fedtstof for at beskytte huden i fostervandet og for at lette fødslen.
Hos piger er skeden dannet og æggestokkene indeholder allerede nu over seks millioner æg, som dog vil blive reduceret til omkring 400 på tidspunktet for puberteten. Hos drenge begynder testiklerne i denne uge at falde ned fra underlivet. (Drenge producerer ikke sædceller, før puberteten).
Babyen kan høre og genkende moderens stemme, og kan reagere på nogle typer af musik.
<<< Uge 20 | Måned 5 | Måned 6 | Uge 22 >>>
↑Top↑
|
| |
| |
: : : : Copyright baby4me.dk, 2010 - , ALL RIGHTS RESERVED WORLD WIDE : : : : |
|
|
| |