| | 
Præeklampsi og eklampsi er svangerskabsfor- giftning, som er en potentielt farlig tilstand, der kun udvikles hos gravide - som regel efter den 20. uge.
Hvis symptomerne debuterer i uge 37 eller eller senere, sættes fødslen igang, da barnet er så modent, at risikoen for komplikationer ved for tidlige fødsel er minimal.
| |
|  |
| |
|
|
|  | | Graviditet-induceret højt blodtryk |
|  |
| Præeklampsi |
Hvad er præeklampsi ? 
Præeklampsi betyder ’før eklampsi ’, hvilket er en tilstand som kun forekommer hos gravide kvinder. I nogle tilfælde kan præeklampsi føre til en alvorligere tilstand, kaldt eklampsi.
Præeklampsi er en kombination af:
* forhøjet blodtryk (hypertension) og * protein i din urin (ved analyse, proteinuri)
 Det er almindeligt med hævede ankler under graviditeten, og er normalt ikke noget du skal bekymre dig om, men det kan dog være en del af præ-eklampsi. Mild præeklampsi giver ikke nogen symptomer. Det opdages normalt gennem dine rutinemæssige graviditetsundersøgelser.
Den nøjagtige årsag til præeklampsi er ikke klarlagt. Dog menes det, at et problem udvikler sig med blodkarrene i moderkagen, hvilket får det til at være underudviklet. Forskere har opdaget, at hormonniveauet (activin A) er forøget i blodet hos kvinder med præeklampsi, men årsagen hertil er stadig ukendt.
Efterhånden som præeklampsi skrider frem, kan mere alvorlige symptomer udvikle sig og påvirke såvel moderen som den ufødte baby. Sygdommen berører 5 – 8 % af alle graviditeter, og er en hurtig fremadskridende sygdom. Omkring én ud af 200 (0,5 %) kvinder udvikler svær svangerskabsforgiftning. Symptomerne har en tendens til at opstå senere i graviditeten, men kan opstå første gang efter fødslen.
Symptomerne på svær præeklampsi inkluderer:
* hovedpine * sløret eller ændret syn * følelsen af utilpashed * mavesmerter * kvalme eller opkastning * forvirring * åndenød
En tidlig diagnosticering og behandling kan gøre en stor forskel. Har du disse symptomer er de alvorlige og du bør straks søge læge. Er du er i tvivl, kontakt da altid din læge eller jordemoder, som vil foranledige, at du bliver indlagt på dit lokale sygehus.
↑Top↑
Hvem får svangerskabsforgiftning ? |
Alle gravide kvinder kan udvikle præeklampsi, hvilket sker i cirka 1 ud af 14 graviditeter. Men du har en øget risiko for at udvikle præeklampsi, hvis du:
* er gravid for første gang, eller er gravid for første gang med en ny partner. Omkring 1 ud af 30 kvinder udvikler præeklampsi i deres første graviditet. * hvis du allerede er mor og der har været en lang periode mellem graviditeterne, som regel mere end 10 års mellemrum. * har haft præeklampsi før - omkring 20 % af kvinder med præeklampsi vil udvikle den igen i senere graviditeter. * har en familiehistorie med præ-eklampsi, især hvis det er sket for din mor eller din søster. * havde forhøjet blodtryk før du blev gravid. * har diabetes eller kronisk (vedvarende) nyresygdom. * er i alderen under 20 eller over 35. * har en graviditet med tvillinger, trillinger eller flere. * er overvægtige ved starten af din graviditet, med en BMI på 35 eller derover.
Hvordan opdager man præ-eklampsi ? |
Hypertension - (forhøjet blodtryk)
Medmindre kvindens blodtryk er meget højt, vil hun ikke være klar over at det er steget. Som hovedregel vil et blodtryk på mere end 140/90mmHg i graviditet anses for at være højt.
Meget højt blodtryk (mere end 170/110mmHg) Ledsages ofte af hovedpine og fremkommer som blinkende lys for øjnene. Måling af en kvindes blodtryk er en væsentlig del af enhver antenatal klinisk besøg.
Protein i urinen Din læge eller din jordemoder opdager det ved hjælp af en speciel pind som dyppes ned i prøven af rent urin. Der er andre årsager til proteinuri, men præeklampsi er årsagen med den største betydning for moderen og fosteret.
Pludselig eller snigende vægtforøgelse med hævede hænder, fødder, ansigt eller andre dele af kroppen. Nogle hævelser er normalt i graviditeten, men det bør alligevel foranledige en kvinde til at få sit blodtryk målt og urinen tjekket.
Smerter i øverste del af maven Kan indikere inddragelse af leveren, som i svære tilfælde kan være kompliceret af en ubalance i koagulationssystemet, som forårsager en øget eller nedsat evne for at få blodet til at størkne.
Hovedpine, træthed og smerter i den øvre del af maven De er alle symptomer på et mere alvorligt stadium af sygdommen.
Præeklampsi er ofte opdelt i mild, moderat og svær grad, afhængigt af blodtryk og involvering af andre organer i sygdomsprocessen. I de værste tilfælde kan præeklampsi udvikle sig til eklampsi, en situation, hvor moderen får (føde)krampe.
Heldigvis er eklampsi sjælden, men det er først og fremmest fordi kvinder med præeklampsi oftest opdages og behandles, før eklampsi når at udvikle sig.
Alle symptomerne forsvinder efter fødslen, og det normale blodtryk samt proteinniveauet i urinen vil være tilbage ved det normale efter en højst to uger. Præeklampsi kan udvikles når som helst efter den tyvende graviditetsuge.
Præeklampsi er til stede, hvis:
* dit blodtryk bliver højt, og * du har en unormal mængde protein i urinen. ↑Top↑
Symptomer på præ-eklampsi, og hvordan det skrider frem | Der er ingen symptomer i de tidlige stadier af præeklampsi, og det kan kun påvises ved regelmæssige prænatale check-ups. Det er naturligt for mange kvinder at få forhøjet blodtryk under deres graviditet, men det alene er ikke et sikkert tegn på præeklampsi. Regelmæssige prænatale lægeundersøgelser kan afgøre, om dit forhøjede blodtryk er et resultat af præeklampsi, hvilket normalt kontrolleres for protein i urinen.
Sværhedsgraden af præeklampsi er normalt (men ikke altid) relateret til dit blodtryk. Du har slet ingen symptomer i starten, selvom du har en smule forhøjet blodtryk og en lille mængde lækket protein i urinen. Hvis præeklampsi bliver værre, kan en eller flere af følgende symptomer udvikle sig. Gå venligst til lægen eller jordemoderen, hvis nogle af disse opstår:
* Hovedpine * Synet bliver sløret, eller der opstår andre visuelle problemer * Abdominale (mave) smerter. Smerten der opstår med præ-eklampsi har tendens til primært at være i den øvre del af maven, lige under ribbenene * Opkastning * Føler dig utilpas
Hævelse af dine fødder, ansigt, eller hænder (ødem) er også en mulighed for præ-eklampsi. Men det er almindeligvis blot forårsaget af en normal graviditet. De fleste kvinder med disse symptomer har ikke præ-eklampsi, men under præ-eklampsi bliver disse symptomer værre. Hvis der derfor indtræder pludselige forværringer i form af hævede hænder, ansigt eller fødder, søg da straks læge eller jordemoder.
Regelmæssig kontrol kan være alt hvad du har brug for, hvis præeklampsi fortsat er relativ mild. Hvis præeklampsi bliver værre, bliver du sandsynligvis indlagt på et sygehus. Der må foretages nogle prøver for at kontrollere dit og din babys trivsel, for eksempel blodprøver, for at kontrollere leveren og dine nyrer. En ultralydsskanning benyttes normalt også, for at se hvordan din baby vokser.
↑Top↑
|
| Disse gratis graviditets-informationer fra: www.baby4me.dk er beregnet til uddannelsesmæssige formål. Det er ikke hensigten at erstatte medicinsk rådgivning fra din læge.
© Copyright baby4me.dk 2025 | |
| |
: : : : Copyright baby4me.dk, 2010 - 2025, ALL RIGHTS RESERVED WORLD WIDE : : : : |
|
|
| |