Snak med din ufødte babgy

Giv din ufødte baby et sprogkursus

I ugerne op til fødslen, er babyer klar til at gennemgå et intensivt ”sprogkursus”, så de rent sprogligt ikke fødes helt blanke.

Gennem tiderne er der med garanti blevet trukket på smilebåndet mange gange over forældre, der taler til deres ufødte baby. Men efterhånden har videnskaben opbygget et solidt arsenal af beviser på, at der er ”hul igennem” til fosteret. I 2013 leverede et svensk-amerikansk forskerhold beviser for, at en baby allerede inden sin fødsel kan lære at genkende sit modersmål.
Snak med din ufødte baby

Forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm. Pasific Lutheran University i Tacoma, USA, samt Institute for Learing & Brain Sciences, University og Washington, Seatle i USA, har i et forsøg med deltagelse af 40 amerikanske og 40 svenske gravide ladet de ufødte babyers mødre ”tale i vokaler” med babyerne. Vokale lyde er de højeste lyde i den menneskelige tale.
Det skete gennem 10 uger op til fødslen ved, at de amerikanske og svenske gravide kvinder regelmæssigt gentog en vokal for fostrene, nemlig U for de svenske mødres vedkommende og E for de amerikanske mødre. Udover den traditionelle udtalelse af vokalen, blev der i forsøget udviklet 16 varianter på begge sprog af de to vokaler.

Babyer reagerer på det ukendte
Efter babyerne i forsøget var blevet født, blev de i en alder af 7 til 75 timer testet i, hvordan de reagerede på de 17 lyde på henholdsvis svensk og amerikansk. For at finde ud af, hvordan spædbørnene reagerede på enten det amerikanske E eller det svenske U, udviklede forskerne en speciel sut, der blev forbundet med en computer, der kunne måle, om babyerne suttede mere eller mindre, når de enten hørte en lyd de kendte, eller en de ikke kendte.
Og det kendte vandt, da babyerne stort set ikke reagerede på de kendte lyde, men til gengæld reagerede på de ukendte lyde.

At babyerne for alvor kun reagerede på ukendte lyde, beviser ifølge forskerne bag forsøget, Hugo Lagercrantz, Christine Moon samt Patricia Kuhl, at babyerne ikke kendte lyden i forvejen, mens vokaler på modersmålet blev genkendt. Man ved nemlig fra tidligere forsøg, at babyer viser markant større interesse for lyde, de ikke kendte.

Fra 6 måneder og frem til fødslen
”Undersøgelsen viser, at en babys hjerne er som en magnet, og at hjernen kun kan suge sprogundervisning til sig på et meget tidligt stadie,” siger Hugo Lagercrantz, professor i pædiatri på Karolinska Instituttet. Forskerne har i snart 30 år været klar over, at fostre kan opfange lyde, men hidtil har man været af den antagelse, at babyer først begynder at tilegne sig små dele af sproget, for eksempel vokaler og konsonanter, efter fødslen. Men den svensk-amerikanske undersøgelse har skudt den tese ned og samtidig rykket grænser for, hvornår man med sikkerhed kan sige, at spædbørn reagerer på individuelle lyde, fra seks måneder og frem til fødslen.
↑Top↑

Lys er vigtigt for ufødte babyer

Lys er vigtigt for synet – især for tidligt fødte babyer
I det hele taget forskes der intenst i fostres udvikling. Målet er at kunne forhindre babyer i at blive født med sygdomme, og senest har et forskerhold fra University of California i San Francisco og Cincinnati Children’s Hospital Medical Center lanceret en teori om, at især præmature (for tidlig fødte) babyer har gavn af, at moderen lod sin mave blive oplyst af naturligt eller kunstigt sollys.

Forskerne har nemlig i forsøget på mus kunnet konstatere, at lyset styrker dannelsen af en række blodkar, der giver næring til nethinden, når denne udvikles. Blodkarrene forsvinder normalt senere i fosterets udvikling, da de ellers ville skade synet. Men i museforsøgene har forskerne kunnet se, at hos fostre, der ikke udsættes for det kraftige lys, forsvinder blodkarrene ikke.

Forskerne, med professor Richard Lang fra Cincinnati Children’s Hospital Medical Center i spidsen, mener, at den nye viden sandsynligvis kan overføres til mennesker – eller i hvert fald give os ny viden, der kan hjælpe med at forebygge øjensygdomme hos nyfødte. En stor del af nyfødtes øjensygdomme stammer nemlig fra problemer med blodkar, en tendens der især ses hos for præmature (tidligt fødte).